Hænder, knive og gafler
Spisning ved et middelalderligt bord
Hvordan man virkelig spiste ved en middelalderbanket, fra knive og skeer til brødtallerkener og fælles skåle, og hvorfor Sir Lancelot ikke giver dig nogen gaffel.
Book dit bord hos Sir Lancelot ↗Hvorfor der ikke er nogen gaffel
Restaurantens menukort spøger med, at mens kokken tilbereder dit festmåltid, bør du vaske dine hænder grundigt, da tjeneren ikke vil give dig en gaffel. Det er en spøgefuld instruktion, men den stemmer overens med, hvordan middelalderlige banketter foregik. Du bliver ikke bedt om at gøre noget mærkeligt. I det meste af middelalderen spiste man i størstedelen af Europa med hænderne, med en kniv og med en ske. Betragt det som at slutte sig til en tradition frem for at bryde en regel.
Knive, skeer og fingre
Gæsterne tog mad fra fælles fade med skeer eller med hænderne. De fleste forventedes at medbringe deres egen kniv, og en kniv blev som regel delt med mindst én anden gæst. Kun de mest begunstigede gæster fik udleveret en. At skære kød for dem, der sad ved siden af dig, og brække brød for dem var standard, så bordet var en fælles aktivitet i lige så høj grad som et måltid.
Trenchers og fælles skåle
Maden blev for det meste serveret på tallerkener eller i gryder, og gæsterne anbragte deres portioner på trenchers, som var lavet af tørt brød, træ eller tin. I fattigere husstande spiste man ofte direkte fra bordet. Måltider var ideelt set fælles, hvor hele husstanden, inklusive tjenestefolkene, spiste sammen. Det er det billede, en middelalderinspireret middag forsøger at fremkalde, med lange borde, store portioner og masser af larm.
At vaske sine hænder
Velhavende gæster blev tilbudt lave fade og linnedhåndklæder til at vaske deres hænder før måltidet og mellem retterne. Det er en skik, som restaurantens spøg om at vaske sine hænder synes at genlyde. Etiketten understøttede også rang: lavere rangerende personer hjalp højere rangerende, yngre personer assisterede ældre, og drikkebægre blev ofte delt ved overdådige banketter, undtagen ved højbordet.
Fester som teater
En banket var også en forestilling. På fiskedage serverede banketter illusionsmad, såsom fisk formet til at ligne dyrekød og falske æg lavet af fyldte æggeskaller. Svaner og påfugle var værdsatte som underholdningsretter på grund af deres udseende mere end for deres kød. En middelalderinspireret middag med sværdkæmpere og jonglører er derfor i den oprindeliges ånd, selv om detaljerne er anderledes.
Hvad folk drak
Alkohol blev foretrukket frem for vand, som havde lav prestige og renhedsbekymringer, og det blev drukket hele dagen. I syd var vin almindelig for rig og fattig, selv om almuen ofte drak billig vin fra anden presning. I nord var øl almuens drik, og vin en dyr importvare. Et velkomstdrink og en fadøl, som bookingtilbuddet lyder på, er en beskeden genlyd af den vane. Sig det, før du booker, hvis tanken om at spise med hænderne afskrækker dig.
Da gaflen kom
Den personlige spisegaffel blev efter alt at dømme opfundet i Det Byzantinske Rige, hvor den var almindeligt anvendt i det 4. århundrede. Den blev stadig mere udbredt i Italien fra det 11. århundrede og almindelig der i det 14. århundrede. Gafler blev først almindeligt anvendt i det sydvestlige Europa i det 16. århundrede, og resten af Europa siges at have taget dem i brug meget senere, hvilket gør en gaffel på et middelalderligt ungarsk bord usandsynlig.
Hvad du kan lave om aftenen
Betragt det som en del af underholdningen. Vask hænder, hold en serviet i nærheden, tag ærmer på du ikke er bange for, og del når du har lyst. Portionerne er store, så du går ikke sulten fra bordet. Hvis tanken om at spise med hænderne afskrækker dig, så sig det inden du booker, for det er en definerende del af aftenen, og restauranten undskylder ikke for det.
Kilder